Hvordan vælger man tapet?

Når man vælger tapet er der flere forskellige parametre man bør overveje. Selve designet og udseende skal vælges ud fra hvilket udtryk man ønsker i sit hjem.

Tapet kan sagtens fungere som det bærende element i indretningen, hvis man eksempelvis vælger et dominerende tapet eller tapetserer alle vægge i rummet. Tapet kan også understøtte ens indretning og fungere om et dekorativt element, ved eksempelvis at man vælger et mere neutralt tapet eller kun tapetserer en eller to vægge.

Ønsker man derimod at få strukturerede eller ensartede vægge, kan man med fordel kigge på savsmuldstapet, glasvæv eller glasfilt. Tapet giver en masse nye og spændende muligheder, så når det gælder designet, så er det bare at vælge hvad man bedst kan lide.

Udover design, bør man overveje de praktiske fordele de forskellige typer af tapet har.  Skal tapetet være slidstærkt og vaskbart? Bliver det udsat for fedt eller fugt? Eller kommer tapetet til at sidde beskyttet og tørt?

Læs guiden på denne side og find ud af hvilket tapet der passer netop til dig og dine behov. 

Indholdsfortegnelse: 

  • Tapet med bagside af papir eller non-woven 
  • De forskellige overflader og deres egenskaber 

 
 

Tapet med bagside af papir eller non-woven

Der er overordnet to typer af tapet, nemlig tapet med bagside af papir eller non-woven (også kaldet smartpaper).
De to tapeter har forskellige bagsider, hvilket gør at opsætningen er forskellig. 

 
 

Papirtapet 

Først er det vigtigt at skelne mellem tapetets forside og bagside. Her henviser vi til tapetets bagside, at den er lavet af papir.

Længere nede på siden omtaler vi papirtapeter, hvor vi henviser til tapetets forside. Tapet med bagside i papir også kaldt papirtapet er den gammeldags tapet type, som sættes op på den gammeldags måde. 

Tapetklisteret påføres på hele tapetets bagside, hvorefter det skal trække i nogle minutter, normalt mellem 2-5 minutter. Grunden til dette er, at papirtapetet udvider sig, når det bliver fugtigt. Efterfølgende sættes tapetet op på væggen.

Papirtapet er nemt at arbejde med, men sidder rigtig godt fast efter tapetsering. Der skal derfor bruges værktøj, når man en dag skal have sit papirtapet ned igen. Man kan også blot vælge at tapetsere ovenpå papirtapet. 

 
 

Non- woven tapet / Smart Paper

Non-woven tapet, bliver også kaldt for Smart Paper, da opsætningen her er en smule lettere. Det er også denne type tapet, som der sælges klart mest af i dag.

Non-woven tapet er nemt at sætte op, da man påfører tapetklisteret direkte på væggen og efterfølgende monterer de tørre baner tapet direkte på væggen.

Tapetet udmærker sig ved at være beklædt med filt på bagsiden, så det hverken krymper eller udvider sig, og det er derfor meget nemt at arbejde med. Det er samme fremgangsmåde med filttapet og glasvævstapet.

Langt de fleste af tapeterne i vores sortiment er Non-woven/Smart Paper, og det fremgår tydeligt på hvert eneste produkt.

 
 

De forskellige overflader og deres egenskaber

Det er specielt tapeternes overflade, som har betydning for tapetets praktiske anvendelse og holdbarhed. Overfladen på tapetet, altså den dekorative side, er afgørende for tapets egenskaber.

Vi har udarbejdet denne guide, så du nemt og hurtigt kan finde ud af, hvilken type tapet du skal bruge til netop dit projekt. Her kan du læse om de forskellige overflader og hvad de er specielt egnede til. 


 

 
 

Tapet med papiroverflade

Mange tapeter har en papiroverflade og derfor er denne type tapet også den mest almindelige.

Selvom tykkelsen på tapeter med papiroverflade kan variere meget, er det fælles for denne type tapeter, at de ikke tåler meget slidtage og fugt. De er derfor ikke specielt vaskbare. Man kan godt tørre tapetet over med en fugtig klud, men man kan ikke vaske og skrubbe på det, ligesom man kan med vinyltapet.

Tapet med en papiroverflade er ikke egnet til rum, hvor de udsættes for meget snavs, fedt eller fugt. 

Specielt velegnet til:

  • Stue
  • Soveværelse
  • Gæsteværelse
  • Gang
  • Børneværelse

 
 
 
 

Tapeter med papiroverflader findes i utrolig mange forskellige designs. Her ses en entré tapetseret med et smukt papirtapet med fine planter fra Boråstapeter. 


 

 
 

Vinyltapet  

Vinyltapet er modstandsdygtigt mod slid, fugt og fedtet mad-os. Vinyltapet har en slidstærk overflade af vinyl og er derfor også vaskbart. 


Det er ekstremt nemt at holde rent, sammenlignet med andre tapettyper, og er en rigtig god løsning i mange rum.  Tapetet kan sagtens bruges i alle rum, men er specielt egnet til rum, hvor det bliver udsat for snavs, fedt og fugt.

Specielt velegnet til: 

  • Vådrum
  • Køkken
  • Entré
  • Børneværelse

 
 
 
 

Et elegant og meget praktisk tapet. Motivet på dette vinyltapet ligner grove penselstrøg. Et slidstærkt og holdbart tapet, der kan tåle at blive vasket. 


 

 
 

Velourtapet

Velour er blevet utroligt populært i indretning, og ikke mindst på væggene. Velourtapet skaber en helt bestemt stemning i et rum. Tapet i velour er ofte meget elegant og tilfører rummet en luksuriøst touch.

Velourtapet har naturligvis en overflade i velour og er derfor ikke vaskbart. Dette gør at tapetet er mere dekorativt end praktisk. Man kan med fordel støvsuge ens velourtapet med et blødt støvsugerhoved, hvis tapetet bliver støvet over tid.
Denne type tapet er egnet til rum, hvor det ikke udsættes for fugt, fedt og snavs.

Specielt velegnet til:

  • Stue
  • Soveværelse
  • Gang

 
 
 
 

Et smukt velourtapet, som giver væggene dybde og rummet liv. Dette tapet med eksotiske blade findes i flere farvevarianter. Designet af Sophie Conran. 


 

 
 

Skumtapet  

Skumtapet har en blød og struktureret overflade, og virker en smule gummiagtig, når man trykker på det.

Skumtapet kan godt tørres af, men fungerer ikke i fx vådrum. Man kan vælge at bruge tapetet for at få struktur på væggene og på den måde få spil og liv indført i rummet. 

Ønsker man at væggene skal have både farve og struktur, kan man sagtens male oven på et skumtapet.

 

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke vådrum

 

 
 

Savsmuldstapet

Savsmuldstapet er specielt fremstillet til overmaling, og kan anvendes som beklædning på beton, puds og gipsplader. Det er en af de mest velkendte og foretrukne former for tapet og er derfor at finde i rigtig mange danske hjem. 

Savsmuldstapetet er fremstillet til overmaling, så er det den type maling man bruger, som bestemmer tapetets egenskaber. 

Med den rigtige maling, kan savsmuldstapet derfor bruges i mange rum, det tåler dog ikke direkte kontakt med vand.

Betegnelsen savsmuldstapet dækker over flere forskellige typer tapeter. Der er nogle som foretrækker en grov overflade, mens andre hellere vil have den mere fine overflade.  Valget afhænger meget af hvilket rum, du skal sætte det op i.

Her hos Tapethuset har vi savsmuldstapet i tre forskellige varianter; fin, medium og grov. Alt efter hvilken struktur man ønsker på ens vægge. 

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke i bruseniche

 


 

 
 

Glasfilt og glasvæv

I dag vælger mange at beklæde vægge og lofter med glasfilt og glasvæv. De to typer vægbeklædning er begge fremstillet til overmaling, og at er i dag meget meget populære, og bruges især til at beklæde beton, puds og gipsplader.

Forskellen på glasvæv og glasfilt er, at glasvæven har en lille smule struktur i overfladen hvor glasfilten er helt glat. 
Glasfilten har en helt glat overflade og giver er rent og minimalistisk udtryk i boligen.
Glasvæv giver på samme måde et ensartet og roligt udtryk i rummet, hvor der vil kunne anses en smule struktur på væggene. 

Vælger man en glasfilt eller en glasvæv der er for-grundet, kan man male direkte på, hvis ikke, skal man huske at grunde inden man maler.

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke i bruseniche
  • Lofter


 

 
 

 

Vi håber at denne guide har hjulpet dig med at vælge det helt perfekte tapet.

Skulle der være yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon.

 

Relaterede artikler

Hvordan sætter man tapet op?

Er du nybegynder i tapetopsætning, eller er det et stykke tid siden du sidst har sat tapet op? I denne artikel guider vi dig igennem processen.

Reparation af tapet

Tapet er svært at reparere, eftersom der oftest er mønsterforskydninger og farveforskelle i tapetet. Det kan dog godt lade sig gøre, hvis man ikke nødvendigvis forventer, at tapetet bliver lige så smukt som før. I denne artikel guider vi dig igennem hvordan du kan reparere dit tapet.

Inspiration til tapet i stuen, soveværelset og børneværelset

Mangler du inspiration til, hvordan du kan bruge tapet i din indretning? I denne artikel kan du inspiration til hvordan du kan bruge tapet i stuen, soveværelset og børneværelset.

Hvordan bruger andre tapet?

Er du nysgerrig på hvordan andre bruger tapet i indretningen? Eller mangler du inspiration til hvordan du kan bruge tapet hjemme hos dig? Se med her, hvor vi  poster billeder af nogle af vores kunders færdige resultater - og find inspiration til at give dit eget hjem endnu mere personlighed.