Hurtig levering

  Fri fragt over 499,- 

Sådan kommer du godt i gang med tapesering

Om tapetsering

Tapetseringen

Før du bestiller tapetet, kan du opmåle, hvor meget tapet du cirka skal bruge. De fleste ruller måler 53 centimeter i bredden og 10 meter i længden, men tjek under det ønskede tapet. Vær opmærksom på at mønstrede tapeter ofte kræver lidt forskydning fra bane til bane. Dette er anført som mønsterforskydning under tapetinformationen på de produkter, hvor det er relevant.

Når tapettypen, mængden og designet er valgt, er det opsætningsmetoden og underlaget, der er vigtigt. 

På gamle tapeter

1) Fjern løstsiddende tapet (ved vinyl- og strukturtapet fjernes det øverste lag). Forsøg at trække i det øverste lag, så bør tapetet dele sig og tilbage er en glat flade.
2) Udjævn overlapninger med sandpapir eller fjern dem med en hobbykniv.
3) Samlinger og ujævnheder spartles og slibes.
4) Forlim eventuelt spartlede flader. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

På glasfibervæv

1) Vask overfladen grundigt i grundrens efterfulgt af rent vand.
2) Overfladen spartles, slibes og forlimes. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

På tekstiltapet, hessian og lignende

1) Materialet bør fjernes helt, eventuelt med brug af tapetfjerner.
2) Overfladen spartles, slibes og forlimes. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

På malede flader

1) Vask overfladen grundigt i grundrens efterfulgt af rent vand.
2) Overfladen spartles og slibes. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

På beton, letbeton og pudsede flader

1) Ujævnheder i overfladen spartles, slibes og forlimes. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

På en kontrastfyldt baggrund

1) For at baggrundsfarven ikke synes gennem tapetsamlingerne, bør samlingsstederne som minimum males i en grundmaling, som matcher den nye tapet. Følg ellers anvisningen på tapetpakningen.

Limning af papirtapeter

1) Læg den afmålte tapetbane på et bord eller flade og smør limen på bagsiden. Begynd i midten og arbejd dig ud mod kanterne. Det er vigtigt, at limen er påsmurt jævnt og i en god mængde, da ulimede steder giver luftbobler i tapetet.
2) Fold tapetet sammen - cirka ¾ fra toppen og ¼ fra bunden.
3) Lad den limede bane trække i 5-10 minutter, inden du begynder at sætte den op. Tapetet bliver herved fugtigt, og det er rigtig godt.
4) Start med at folde de øverste ¾ ud og sæt dem op på væggen op mod loftets kant. Fold derefter resten af den ombukkede tapet ud og børst tapetet fast på væggen med en tapetbørste. Start fra midten og arbejd dig ud til kanten. Er der kommet tapetlim på forsiden af tapetet, så vask det hurtigt af med rent vand.

Tapetlisten

Et nyt innovativt og funktionelt opsætningssystem til tapet er netop kommet på markedet. Det overordnede budskab er: ”Ingen klister – kun lister”. Systemet hedder ”TAPETLISTEN” og består af to aluminiumslister, der fastklemmes om tapetet i henholdsvis top og bund. Den øverste liste fastgøres til væggen med et skjult beslag eller loftet via snører. Tapetet falder pænt til væggen og kan monteres i enten én eller to baner og kan udskiftes igen og igen. Resultatet er trendy tapetsering – utrolig nemt og helt uden brug af tapetlim.

» Se Tapethusets store udvalg af tapeter