Det du skal vide før, under og efter du maler

Maling er et formidable redskab til at opfriske hjemmets vante rammer, og give det en nyt pust. De uendelige farvekombinationer giver os muligheden for at personliggør og sammensætte netop den stil, som passer til en selv.

Det er dog ikke altid så lige til at komme i gang med sit malerprojekt. Der er nemlig en række trin, som man skal igennem før man kommer til selve maleaktiviteten. I denne artikel kommer vi med vores bud på de vigtigste overvejelser du bør gøre dig inden, under og efter dit maleprojekt.

Indholdsfortegnelse

  • Hvad skal du gøre, før du begynder at male?
  • Når du skal male
  • Efterbehandling
  • Indendørsmaling - Sådan vælger du vægmaling
  • Udendørsmaling - Det skal du have i mente

 

Hvad skal du gøre, før du begynder at male?

Forinden dit malerprojekt kan påbegyndes, skal du huske at der skal dækkes ordentligt af, så der ikke kommer maling på andre steder end planlagt. Her kan du med fordel benytte dig af tynd plast eller afdækningspap og papir. For at undgå at kanter og lister ikke får utilsigtet maling på sig, skal du huske at dække dem af. Her vil malertape klart fungerer bedst, men de fleste former for tape kan for sin vis bruges til samme formål.

Derudover skal du huske, at overfladen skal være fast, glat og ren inden. Får du ikke slebet ned eller forarbejdet overfladen ordentligt, så risikerer du at du ikke opnår det ønskede resultat. På malede vægge kan du nøjes med at bruge grundrens. Er væggene derimod tapetseret kan du bruge tapetopløser, en pigrulle eller en tapetstripper, til at rydde væggen.

Ydermere skal du også tænke over, hvilket rum der skal males og om det er et indendørs eller udendørs projekt. Der findes mange forskellige typer maling, som er lavet til bestemte maleformål. Derfor er det vigtigt at have det i mente og gør det klart overfor en eventuel professionel. Dette kommer vi ind på i mere detalje længere nede i teksten.

 

Når du skal male

Der er flere ting du kan gøre, for at sikre at du får det bedst mulige resultat, når du skal til at male. Et tip til når du maler, vil være at påføre et godt, tykt lag og at male eller rulle i samme retning, på den måde sikre du at dine overflader bliver ensartet og flot.

Søg gerne råd hos en professionel ift. hvilken malerulle, som bedst bruges til det materiale du skal male. Skal der males på glatte overfalder, skal du forsøge at finde en rulle uden luv. Er der derimod tale om at male på savsmuldstapet eller glasvæv, kan du med fordel bruge en malerulle med luv

 

 

Efterbehandling

Når malingen er overstået bør overfladerne efterses og rengøres med jævne mellemrum, for at fjerne sporer og næringsstoffer. Vi anbefaler at man efterbehandler sine overflader en gang årligt med træbeskyttelse. Det forlænger levetiden markant og hæmmer samtidigt væksten af skimmel og alger. 

 

Indendørs maling - Sådan vælger du vægmaling

Almindelig vægmaling og loftsmaling er velegnet til de store ”gør det selv” projekter, hvor huset eller bare et enkelt værelse skal have en tur. Men, til at starte med bør du tage stilling til, hvilken farve(r) dine vægge skal have. Her vil det være en fordel at tænke over, hvordan farverne spiller sammen med resten af huset. Hvis du vil have farver på flere af dine vægge, giver det ofte det flotteste resultat, hvis de harmonerer med hinanden.

Derudover er det en god idé, at teste farverne af på overfladerne inden du giver dig i kast med at give hele huset en ordentlig tur. Farven på malingen har tendens til at ændre sig en smule når den er tør. Vi anbefaler derfor, at du afprøver malingen på forhånd så du er sikker på at du har valgt den rette farve, og at du får det ønskede resultat.

Alt efter, hvilken overflade du skal have malet bør du overveje, hvilken glans din maling skal have. Hvor høj en glans du skal bruge til din væg, afhænger nemlig meget af det rum, som skal behandles. Glans i vægmaling påvirkes af lakindholdet – desto højere glans, jo mere lak er der i vægmalingen. Indeholder malingen en høj glans er det mere modstandsdygtig overfor fugt og er nemmere at rengør. Højere glans-malinger kan derfor med fordel benyttes på børneværelset, da væggene har tendens til at blive udsat for en del mere end andre steder i huset.

 

Udendørsmaling

Som tidligere nævnt er der maling, som er mere velegnet til specifikke maleropgaver end andre. Når der er tale om at male facaderne, garagen eller andre udendørs projekter, så skal du søge efter maling der egner sig særligt til udendørs brug. Udendørsmaling er særligt fremstillet til at være mere modstandsdygtige over for vand, sol og snavs end reguler indendørsmaling.

Derudover er de rigtige vejrforhold også særdeles vigtige for at opnå det optimale resultat. Har du malet og det begynder at dryppe inden det er tørt, kan du næsten med sikkerhed ”regne” med at starte på ny efter. Andre faktorer, såsom luftfugtighed og temperatur spiller også en rolle når der males udendørs. De optimale vejrforhold til udendørsmalerprojekter finder du som regel i foråret, da en passende dagtemperatur på ca. 10-25 ⁰C, og luftfugtigheden er under 80 %, typisk sætter ind på denne årstid. Du skal dog passe på ikke at male i direkte sol, da malingen sandsynligvis vil tørre for hurtigt, dermed ikke trænge ordentligt ind, hvilket vil resultater i ujævnheder.