Vintage tapet, der kombinerer nostalgi og romantik

Vintagestilen er et af tidens hotteste fænomener, når det kommer til boligindretning. Derfor har Tapethuset naturligvis et stort udvalg af vintage tapet, så du kan skabe den helt perfekte romantiske vintagestil. Tapeter med blomster og blade er blandt den ældste type tapeter der findes, og dateres helt tilbage til sidst i middelalderen. Dette kan være grunden til, at disse i dag er nogle af de mest populære tapeter og de formår i høj grad at skabe en vintage stil og stemning i hjemmet. 

 

Vi har vintage tapeter fra mange forskellige brands, der hver især leverer nogle helt unikke tapeter. Du kan eksempelvis gå på opdagelse i vores vintage kollektion fra Sanderson, der byder på en flot blanding af blomster og mønstre i en eksplosion af levende farver.

 

Vintage tapet i sommerhus og kolonihavehus

Et sted hvor vintage tapetet altid vil passe godt ind, er uden tvivl i sommerhuset eller i kolonihavehuset! Her kommer tapetet virkelig til sin ret, da vintagestilen er med til at sætte præg på indretningen og skabe en særlig hyggelig og ”gammeldags” stemning. De grønne omgivelser kombineret med de hyggelige og sociale omstændigheder som feriehusene benyttes i, er i sig selv med til at skabe en helt speciel stemning. Med et vintage tapet kan du nemt og billigt understøtte denne stemning, og så har du lynhurtigt et helt nyt rum, der føles som at have gennemgået en total make-over af indretningen.

 

Udnyt dine vintage tapetrester på en sjov og kreativ måde

Har du nogle tapetrester liggende, som du ikke ved, hvad skal bruges til? Så har vi her et par idéer!

 

Ligger du eksempelvis inde med flere forskellige tapetrester, kan du med fordel pryde din eller dit barns sættekasse med vintage tapet i hvert af de små rum. Dette skaber en helt unik og dekorativ sættekasse, som ingen andre har, men uden tvivl ville ønske, at de havde.

 

Blandede vintage tapetrester kan også udnyttes til en anderledes form for dekoration på væggene, ved at klippe nogle tapetrester ud og placere dem i gamle rammer. Disse anbringes herefter tilfældigt på væggen, så de sammen skaber en mindre billedvæg. Idéen virker bedst i mindre rammer og særligt, hvis der mixes mellem flere forskellige vintage tapeter. På denne måde får du stadig resterne af tapetet op på væggen, men denne gang på en alternativ og sjov måde.

 

Har du blot én enkelt tapetrest, som du ikke ved, hvad du skal gøre af? Så er endnu en kreativ idé at give din lampe et vintagelook ved at udsmykke den med et vintage tapet. Så har du en helt simpel standardlampe liggende, som du alligevel ikke bruger, kan du give denne nyt og smukt liv ved dette simple trick.