Tapetsering på forskellige underlag

 

Uanset om du ønsker at gentapetsere på dit gamle tapet eller lægger nyt tapet på andre underlag såsom, glasfibervægge, malede overflader, hessian e.l. så er det vigtigt at man forholder sig til, hvilken overflade man skal tapetsere på. Forbehandlingsprocessen varier nemlig fra underlag til underlag og nogle overflader kræver en mere grund forbehandling end andre. Det vigtigste er, at man har en glat overplade at tapetsere på. Hvis overfladen ikke er glat, er det en god idé at forbehandle underlaget inden man påbegynder tapetseringen. Nedenfor kan du se vores guide til hvordan du skal forbehandle de forskellige slags underlag. 

 

 
 

 

Forbehandling af forskellige underlag

 

På gamle tapeter 

  1. Fjern løstsiddende tapet (ved vinyl- og strukturtapet fjernes det øverste lag). Forsøg at trække i det øverste lag, så bør tapetet dele sig og tilbage er en glat flade
  2. Udjævn overlapninger med sandpapir eller fjern dem med en hobbykniv
  3. Samlinger og ujævnheder spartles og slibes
  4. Forlim eventuelt spartlede flade 

På glasfibervæg

  1. Vask overfladen grundigt i grundrens efterfulgt af rent vand
  2. Overfladen spartles, slibes og forlimes

På tekstiltapet, hessian og lignende

  1. Materialet bør fjernes helt, eventuelt med brug af tapetfjerner
  2. Overfladen spartles, slibes og forlimes

På malede flader

  1. Vask overfladen grundigt i grundrens efterfulgt af rent vand
  2. Overfladen spartles og slibes

På beton, letbeton og pudsede flader

  1. Ujævnheder i overfladen spartles, slibes og forlimes

 

På en kontrastfyldt baggrund

  1. For at baggrundsfarven ikke synes gennem tapetsamlingerne, bør samlingsstederne som minimum males i en grundmaling, som matcher den nye tapet