Hurtig levering

  Fri fragt over 499,-


 

Hvordan vælger man tapet?


Når man vælger tapet er der flere forskellige parametre man bør overveje. Selve designet og udseende skal vælges ud fra hvilket udtryk man ønsker i sit hjem.


Tapet kan sagtens fungere som det bærende element i indretningen, hvis man eksempelvis vælger et dominerende tapet eller tapetserer alle vægge i rummet.

Tapet kan også understøtte ens indretning og fungere om et dekorativt element, ved eksempelvis at man vælger et mere neutralt tapet eller kun tapetserer en eller to vægge.

Ønsker man derimod at få strukturerede eller ensartede vægge, kan man med fordel kigge på savsmuldstapet, glasvæv eller glasfilt.

Tapet giver en masse nye og spændende muligheder, så når det gælder designet, så er det bare at vælge hvad man bedst kan lide.

Udover design, bør man overveje de praktiske fordele de forskellige typer af tapet har.

Skal tapetet være slidstærkt og vaskbart? Bliver det udsat for fedt eller fugt? Eller kommer tapetet til at sidde beskyttet og tørt?

Læs guiden og find ud af hvilket tapet der passer netop hjem til dig.


Indholdsfortegnelse: 

  • Tapet med bagside af papir eller non-woven 
  • De forskellige overflader og deres egenskaber 

 
 

Tapet med bagside af papir eller non-woven


Der er overordnet to typer af tapet, nemlig tapet med bagside af papir eller non-woven (også kaldet smartpaper).

De to tapeter har forskellige bagsider, hvilket gør at opsætningen er forskellig. 

 
 

Papirtapet 

Først er det vigtigt at skelne mellem tapetets forside og bagside. Her henviser vi til tapetets bagside, at den er lavet af papir.

Længere nede på siden omtaler vi papirtapeter, hvor vi henviser til tapetets forside. Tapet med bagside i papir også kaldt papirtapet er den gammeldags tapet type, som sættes op på den gammeldags måde. 

Tapetklisteret påføres på hele tapetets bagside, hvorefter det skal trække i nogle minutter, normalt mellem 2-5 minutter.

Grunden til dette er, at papirtapetet udvider sig, når det bliver fugtigt.

Efterfølgende sættes tapetet op på væggen.

Papirtapet er nemt at arbejde med, men sidder rigtig godt fast efter tapetsering. Der skal derfor bruges værktøj, når man en dag skal have sit papirtapet ned igen.

Man kan også blot vælge at tapetsere ovenpå papirtapet. 

 
 

Non- woven tapet / Smart Paper

Non-woven tapet, bliver også kaldt for Smart Paper, da opsætningen her er en smule lettere.

Det er også denne type tapet, som der sælges klart mest af i dag.

Non-woven tapet er nemt at sætte op, da man påfører tapetklisteret direkte på væggen og efterfølgende monterer de tørre baner tapet direkte på væggen.

Tapetet udmærker sig ved at være beklædt med filt på bagsiden, så det hverken krymper eller udvider sig, og det er derfor meget nemt at arbejde med.

Det er samme fremgangsmåde med filttapet og glasvævstapet.

Langt de fleste af tapeterne i vores sortiment er Non-woven/Smart Paper, og det fremgår tydeligt på hvert eneste produkt.

 
 

De forskellige overflader og deres egenskaber


Det er specielt tapeternes overflade, som har betydning for tapetets praktiske anvendelse og holdbarhed.

Overfladen på tapetet, altså den dekorative side, er afgørende for tapets egenskaber.

Vi har udarbejdet denne guide, så du nemt og hurtigt kan finde ud af, hvilken type tapet du skal bruge til netop dit projekt.

Her kan du læse om de forskellige overflader og hvad de er specielt egnede til. 

 
 

Tapet med papiroverflade


Mange tapeter har en papiroverflade og derfor er denne type tapet også den mest almindelige.

Selvom tykkelsen på tapeter med papiroverflade kan variere meget, er det fælles for denne type tapeter, at de ikke tåler meget slidtage og fugt.

De er derfor ikke specielt vaskbare. Man kan godt tørre tapetet over med en fugtig klud, men man kan ikke vaske og skrubbe på det, ligesom man kan med vinyltapet.

Tapet med en papiroverflade er ikke egnet til rum, hvor de udsættes for meget snavs, fedt eller fugt. 

 

Specielt velegnet til:

  • Stue
  • Soveværelse
  • Gæsteværelse
  • Gang
  • Børneværelse

 
 
 
 

Tapeter med papiroverflader findes i utrolig mange forskellige designs. Her ses en entré tapetseret med et smukt papirtapet med fine planter fra Boråstapeter. 


 
 

Vinyltapet  

Vinyltapet er modstandsdygtigt mod slid, fugt og fedtet mad-os.

Vinyltapet har en slidstærk overflade af vinyl og er derfor også vaskbart. 

Det er ekstremt nemt at holde rent, sammenlignet med andre tapettyper, og er en rigtig god løsning i mange rum.

Tapetet kan sagtens bruges i alle rum, men er specielt egnet til rum, hvor det bliver udsat for snavs, fedt og fugt.

Denne type tapet egner sig specielt godt til køkken, badeværelse (dog ikke i brusenichen), entré og børneværelser.

 

Specielt velegnet til: 

  • Vådrum
  • Køkken
  • Entré
  • Børneværelse

 
 
 
 

Et elegant og meget praktisk tapet. Motivet på dette vinyltapet ligner grove penselstrøg. Et slidstærkt og holdbart tapet, der kan tåle at blive vasket. 

 
 

Velourtapet

 

Velour er blevet utroligt populært i indretning, og ikke mindst på væggene.

Velourtapet skaber en helt bestemt stemning i et rum. Tapet i velour er ofte meget elegant og tilfører rummet en luksuriøst touch.

Velourtapet har naturligvis en overflade i velour og er derfor ikke vaskbart. Dette gør at tapetet er mere dekorativt end praktisk.

Men kan med fordel støvsuge ens velourtapet med et blødt støvsugerhoved, hvis tapetet bliver støvet over tid.

Denne type tapet er egnet til rum, hvor det ikke udsættes for fugt, fedt og snavs.

Specielt velegnet til:

  • Stue
  • Soveværelse
  • Gang

 
 
 
 

Et smukt velourtapet, som giver væggene dybde og rummet liv. Dette tapet med eksotiske blade findes i flere farvevarianter. Designet af Sophie Conran

 
 

Skumtapet  

Skumtapet har en blød og struktureret overflade, og virker en smule gummiagtig, når man trykker på det.

Skumtapet kan godt tørres af, men fungerer ikke i fx vådrum. Man kan vælge at bruge tapetet for at få struktur på væggene og på den måde få spil og liv indført i rummet. 

Ønsker man at væggene skal have både farve og struktur, kan man sagtens male oven på et skumtapet. 

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke vådrum

 
 

Savsmuldstapet

Savsmuldstapet er specielt fremstillet til overmaling, og kan anvendes som beklædning på beton, puds og gipsplader. 

Det er en af de mest velkendte og foretrukne former for tapet og er derfor at finde i rigtig mange danske hjem. 

Savsmuldstapetet er fremstillet til overmaling, så er det den type maling man bruger, som bestemmer tapetets egenskaber. 

Med den rigtige maling, kan savsmuldstapet derfor bruges i mange rum, det tåler dog ikke direkte kontakt med vand.

Betegnelsen savsmuldstapet dækker over flere forskellige typer tapeter. 

Der er nogle som foretrækker en grov overflade, mens andre hellere vil have den mere fine overflade. 

Valget afhænger meget af hvilket rum, du skal sætte det op i.

Her hos Tapethuset har vi savsmuldstapet i tre forskellige varianter; fin, medium og grov. Alt efter hvilken struktur man ønsker på ens vægge. 

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke i bruseniche

 
 

 Glasfilt og glasvæv

I dag vælger mange at beklæde vægge og lofter med glasfilt og glasvæv.

De to typer vægbeklædning er begge fremstillet til overmaling, og at er i dag meget meget populære, og bruges især til at beklæde beton, puds og gipsplader.

Forskellen på glasvæv og glasfilt er, at glasvæven har en lille smule struktur i overfladen hvor glasfilten er helt glat. 

Glasfilten har en helt glat overflade og giver er rent og minimalistisk udtryk i boligen.

Glasvæv giver på samme måde et ensartet og roligt udtryk i rummet, hvor der vil kunne anses en smule struktur på væggene. 

Vælger man en glasfilt eller en glasvæv der er for-grundet, kan man male direkte på, hvis ikke, skal man huske at grunde inden man maler.

Specielt velegnet til:

  • Alle steder i boligen, dog ikke i bruseniche
  • Lofter

 
 

Vi håber at denne guide har hjulpet dig med at vælge det helt perfekte tapet.

Skulle der være yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon.





 

Relaterede artikler

Hvordan tapetserer man?
  Få gode råd til opsætning af tapet lige her Indholdsfortegnelse:  Hvordan tapetserer man på forskellige underlag?  Opsætning af traditinelle papirtapeter  Opsætning af Smart-Paper (Non-Woven) tapet        Hvordan er det nu lige man sætter sit nye tapet op? Før du bestiller dit nye tapet, kan det være en god ide, at måle rummet op, så du ved hvor meget tapet du cirka skal bruge. De fleste ruller måler 53 centimeter i bredden og 10 meter i længden, men..
Kan man reparere tapet?
  Hvordan reparerer man tapet?   Indholdsfortegnelse:  Sådan reparerer du dit tapet  Sådan lapper du savsmuldstapet  Tapet er faktisk, som udgangspunkt, ikke til at reparere på, hvis først skaden er sket. Der er som oftest mønsterforskydninger og farveforskelle i tapetet, der gør det meget svært at reparere, så resultatet bliver som før.   Det kan dog godt lade sig gøre, hvis man ikke nødvendigvis forventer, at tapetet bliver lige så smukt som før. Det kræver..
Tapet inspiration
  Tapetinspiration    Tapet er noget af det hotteste indenfor boligindretning i dag. Flere og flere vælger at gøre deres hjem unikke ved at tapetsere enkelte vægge eller hele rum.   Der findes et hav af forskellige tapeter, som hver især kan bidrage med noget helt specielt i rummet. Det kan virke som et stort skridt at tage, når man vælger at tapetsere for første gang. Hertil er det vigtigt at tilføje: Tapet kan fjernes eller skiftes ud. Det er ikke et endegyldigt valg. Moden skifter, og ens egen smag skifter. Tap..
Hvordan bruger andre tapet?

Er du nysgerrig på hvordan andre bruger tapet i indretningen? Eller mangler du inspiration til hvordan du kan bruge tapet hjemme hos dig? Se med jer, hvor vi jævnligt poster billeder af nogle af vores kunders færdige resultater - og find inspiration til at give dit eget hjem endnu mere personlighed.